KONFLIKT: Arbejdsgivere og fagforeninger kan ikke blive enige om, hvad offentligt ansatte skal have i løn. Derfor er vi måske på vej ind i en konflikt om kontanter. Det hele er en del af ’den danske model’, som ikke findes på nogen catwalk.
1
Samfundet slukker... MÅSKE
Elever skal være hjemme, togene stopper med at køre, zombierne vandrer i gaderne, og mange syge vil ikke kunne få hjælp. Storkonflikten nærmer sig, og hvis den først går i gang, vil tre ud af de fire ovenstående ting blive til virkelighed.
Konflikten skyldes, at nogle overenskomstforhandlinger om løn er gået i stå. Overenskomsten bliver normalt forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter, som er arbejdstagerne på den ene side, og arbejdsgiverne på den anden side. For det meste sker forhandlingerne i fred og ro. Men denne gang er parterne på vej mod en konflikt. Det hele er en del af et system kaldet den danske model.
I det her koncentrat vil jeg prøve at forklare, hvad det egentligt handler om, og hvorfor det er vigtigt at kende til den danske model (og nej, det er ikke Mathias Lauridsen). Undervejs i koncentratet forklarer jeg de begreber, som ellers godt kan være lidt svære at fatte. Men først skal vi lige en tur til Nørrebro i København, hvor sygeplejerske Ditte Krøyer som den ene part i konflikten aktionerer for bedre løn.
Derfor skal du kende den danske model
Det er ikke tilfældigt, hvad du eller dine venner og familie tjener i løn hver måned. Lønnen er nemlig højst sandsynligt besluttet efter forhandlinger, som følger den danske model. Og hvis forhandlingerne bryder sammen, og vi får storkonflikt, vil den ramme næsten alle familier i landet. Unge vil ikke komme i skole, togene vil ikke køre, og flere hundrede tusinde offentligt ansatte vil ikke kunne komme på arbejde.
Fat ordene: Arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiver, fagforening, den danske model
- Arbejdsmarkedets parter: Arbejdsgivere og fagforeninger
Der er to parter på arbejdsmarkedet, og de vil forskellige ting. Den ene part er arbejdsgiverne, som er dem, der hyrer og fyrer de ansatte. Arbejdsgiverne kæmper for at begrænse omkostninger, dvs. normalt betale så lidt i løn som muligt.
Den anden part er fagforeningerne, som de fleste danske ansatte er medlemmer af. Fagforeningerne kæmper normalt for højere løn og bedre arbejdsforhold.
- Overenskomst
Overenskomst er et andet ord for den aftale, som arbejdsgiverne og fagforeningerne bliver enige om. En overenskomst gælder normalt fire år ad gangen.
- Den danske model
Den danske model er også blevet kaldt ’arbejdsmarkedets grundlov’. Modellen bygger blandt andet på, at arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold. Ideen med modellen er, at man slipper for, at politikerne hele tiden skal ind og lave lovgivning. På den måde får vi et mere effektivt og mere fleksibelt arbejdsmarked, da det på den måde bliver styret af de folk, der kender mest til det.